Olympen Live ’24

Dato

Lørdag den 24. august på Sydfyn! En sommerlørdag, hvor du og dine venner bliver forkælet med livemusik fra allerøverste hylde i Danmark.

En hel dag, endda et sted, hvor gæstfriheden, hyggen og de sy’fynsk feelgood-vibes er til at føle på. Du er landet på den smukkeste grønne plads på Sydfyn, omringet af høje flotte træer og skråning, der skaber en helt unik amfi-lignende koncertområde. Der er perfekt udsyn, uanset om du er på toppen, på plænen eller du nyder solen og musikken fra skråningen.

Du er netop her, fordi du elsker en god fest og livemusik! Lige nu tænker du måske, “Men hvem spiller i 2024”?

Nik & Jay, Medina, Jada, HUGORM, Hjalmer og Queen Machine er offentliggjort på plakaten 2024.

Se musikprogrammet.

Du bemærker det overalt, her er højt til loftet, alle er glade, du kan smide sandalerne og danse rundt på græsset på dine bare fødder. Den fynske street food smager godt, fadøllene er kolde, vinen og drinksene perfekt tempereret og energien omkring dig er ganske enkelt vidunderlig.

Musikken fra de talentfulde stjerner, toner ud over pladsen med groovy hits, alle de stærke og kendte klassikere og de bedste hits fra din ungdom og nutid, alt imens du nyder livet.

Musikkens vibrationer får din krop til at danse og livsenergien ruller igennem hele kroppen.

Det er Olympen Live!

Velkommen til Sydfyn og Danmarks hyggeligste feelgood-festival med musik fra øverste hylde.

Musikprogrammet er nøje tilrettelagt ud fra et ønske om at levere en fantastisk musikdag, hvor genre mixes og både artisternes musik og show-egenskaber kommer i spil.

Vi glæder os til at skabe en fest i fællesskab og til at forkæle dig og dine bedste musikvenner!

Billetkategorier og tilkøbsprodukter 

  • Standard, 695 kr.
  • VIP inkl. fri bar, mad mm., 2.395 kr.
  • Festivalpakke for 2 inkl. picnic, vin, siddepladser mm., 2.109 kr.
  • Børnebillet t.o.m. 12 år, 395 kr.
  • Tilkøb, bl.a. leje og køb af campingstole, parkering, vinsmagning mm.

Lørdag den 24. august på den smukke grønne Olympiske plads ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Vi er klar med et bundsolidt musikprogram. Glæd dit til Olympen Live – Lyden af musik & Sydfynsk’ feelgood-vibes

Billetsalget er startet!